¨¨¨¨
Om Mig
"Don't be afraid
your life will end; be afraid that it will never begin." |
![]()
Mit navn er Charlotte og jeg er født i 1964 i Aalborg, hvor jeg stadig bor den dag i dag.
Jeg er født med en kronisk nyresygdom, som man kan læse mere om under siden ”Dialyse” så den vil jeg ikke komme så meget ind på her.
Jeg har altid været dyreinteresseret og har igennem mit liv i mere eller mindre grad haft dyr inde i mit liv på mange forskellige måder.
Det startede med jeg fik overtalt mine forældre til at få en hund – efter mange års anstrengelser og tryglen, så blev det sådan at jeg købte min første shetlands shepdog også kaldet en sheltie og mini collie. Det var efter min mor bestemt ikke ville gå med til at vi fik en collie i huset! Derfor kunne vi mødes på midten og Lizette kom i huset og endevendte det fuldstændig. Hvad der startede som min hund endte med at blive familiens hund og jeg følte aldrig hun kun var min, men en hund havde jeg dog fået i huset og jeg stod også for oplæring af basale ting.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig mente jeg det var logik jeg skulle have Lizette med, men der var min mor ikke enig og selv om det havde taget mange år at overtale hende til at få hunden, så var det nu lige så umuligt at overtale hende til jeg skulle have samme med mig når jeg flyttede! Lizette blev hvor hun var! Det hjalp på overtalelsen at jeg ikke måtte have dyr hvor jeg flyttede til!
Jeg begyndte at arbejde på en hundesalon i Aalborg og ejeren af denne opdrættede perserkatte! Jamen jeg var solgt da jeg så disse bedårende små pelsede skabninger med flade ansigter og et sind som man bare faldt for.
Det var derfor en ret nem beslutning at få sig en perser nu når man ikke måtte have dyr hvor jeg boede for en kat kunne bedre skjules end end hund!
Jeg fik derfor i 1978 min første perserpige som var hvid og det man kalder odd-eyed hvor hun havde et gult øje og et blåt. Hun blev i daglig tale kaldet Cindy men hed noget så fornemt på stamtavlen Galapagos Mini.
De næste 20 år gik dermed op i katte, opdræt og udstilling af disse. Efter nogle år kom jeg i kontakt med Pia Højer som havde ”Lynges” katteri og så var min lykke gjort for efter at have gjort op med mig selv at opdræt ikke lå til mig og jeg hellere ville bruge tid og kræfter på udstilling, så fik jeg nu lejlighed til at låne/eje de smukkeste eksemplarer at perserkatte det var mange forundt at eje!
Jeg har igennem Pia lært hvad seriøs opdræt betyder og hvad det indebærer så var jeg så rustet til også at vide hvad jeg skulle kigge efter da jeg begyndte at tænke på hund.
Da jeg begyndte at tænke i hund i 2004 havde jeg en perserpige tilbage som jeg havde haft i 5 år og som jeg var ufattelig glad for. Lynges Angelheart - kaldet Angel, var mit et og alt. Hun var som en hund for mig og var altid ved min side og forstod altid når det var en skidt periode og nussede omkring mig når hun kunne mærke jeg havde behov for det.
Ønsket om en hund blev dog stærkere og da jeg var flyttet og måtte have hund så begyndte jeg at kigge efter racer på nettet som ville kunne passe til mig behov.
En dag så jeg en udsendelse over Animal Planet hvor der var en udstilling i USA og der fik jeg øje på den yndigste lille pelsskabning som viste sig at være en pomeranian! Den lignede bestemt ikke de pomeranians jeg kendte fra hundesalonen! Disse var avlet mindre og i større grad med mere pels.
Jeg begyndte at kigge på nettet og regnede med jeg skulle til udlandet for at få en sådan, men på finurlige omveje kom jeg ind på kennel Soffies hjemmeside, hvor jeg faldt pladask for disse små skabninger!
Jeg kontaktede Vinni Jacobsen for Kennel Soffie og kunne i januar 2005 hente min allerførste pomserpige Soffies Dame Edna og lykkelig var jeg.
Både Angel og Edna fandt sig ret hurtigt i hinanden så det var en herlig ting og alting var jo perfekt.
Da Edna var 6 måneder gammel blev Angel desværre syg og jeg måtte gå den tunge gang med hende til dyrlægen og sige farvel til min dejlige missepige! Det var et hårdt slag og det hjalp ikke jeg havde Edna for Angel var mit øjesten og jeg havde svært ved at komme videre, men takket være Edna kunne jeg også se fremad.
Der er løbet meget vand i åen siden. Jeg begyndte at gå til ringtræning med Edna for at prøve at udstille hende.
Jeg blev så bidt af det udstilling så mit liv nærmest blev overtaget af den hundeverden! Jeg nød at udstille og hele atmosfæren omkring dette.
Jeg blev i 2009 racerepræsentant for vores race under vores specialklub KSS – klubben for små selskabshunde og bruger en del stor del af tiden på hundene.
Der er kommet mange hunde igennem mit hjem, men i 2009 gik det også ned af bakke igen rent sygdomsmæssigt så jeg har måttet drosle ned og har for tiden 2 hunde i mit hjem . Den ene er Boddy som er en hvalp af mit eget opdræt og den anden er Soffies Nynne som jeg bare har erkendt skal ende sine dage her i mit hjem for hende er jeg kommet til at holde uendelig meget af. Dem kan I læse mere om under ”mine hunde”.
Jeg håber I har fået lysten til at kigge videre på vores hjemmeside og alle er velkommen til at sende en besked.
Charlotte